Vis menu

Guides

Dine ansatte

Find information om alt fra ansættelse og overenskomster til barsel og uddannelse af dine ansatte

Håndværkerfradrag

Se i korte træk, hvad håndværkerfradraget omfatter og find informationsfoldere til dine kunder

Services og rabatter

Få et overblik over, hvad dit medlemskab af Dansk Byggeri giver dig af serviceydelser og rabatter
Guides
Bookmark and Share

AB Forbruger er blevet revideret

Læs om de vigtigste ændringer i de 'Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere; AB-Forbruger' (ABF), som netop er blevet revideret

Formålet med revisionen af ABF, der har været gældende siden 1. januar 2010, er at give forbrugerne yderligere klarhed og beskyttelse, når de indgår en aftale med en håndværker om et byggearbejde.

ABF gælder ikke med mindre det er aftalt, at den er gældende mellem parterne. Det har den fordel at gøre brug af ABF, at den vil den blive fortolket i overensstemmelse med den vejledning Energistyrelsen har skrevet om, hvoran reglerne skal forstås. Individuelle aftaler med forbrugere vil derimod blive fortolket på den måde, som er mest gunstig for forbrugeren i de tilfælde, hvor der opstår tvivl om forståelsen af aftalen, og det pågældende aftalevilkår ikke har været gjort til genstand for individuel forhandling.

Dansk Byggeri anbefaler derfor vores medlemmer at benytte ABF som aftalegrundlag med private forbrugere.

Ændringer

Der er sket en række mindre ændringer i aftalegrundlaget, blandt andet:

  • Forbrugeren skal tegne brand- og stormskadeforsikring, som det kendes fra AB 92
  • Entreprenørens vedståelsesfrist ændres fra 15 til 20 arbejdsdage
  • Det er op til parterne at aftale, hvorvidt der skal stilles sikkerhed. Hvis det aftales, at entreprenøren skal stille arbejdsgaranti, vil den ophøre 1 år og 30 dage efter afleveringen
  • Hvis arbejdet standses på grund af manglende betaling af forfaldne krav, skal det ske efter et forudgående varsel på fem arbejdsdage
Parterne bag ABF er: Energistyrelsen, Dansk Byggeri, Tekniq, Håndværksrådet og Forbrugerrådet.
 
Dokumenterne kan downloades på Dansk Byggeris hjemmeside.


Hvis du har spørgsmål til ABF, kan du kontakte Juridisk Afdeling på 72 16 00 00.