Arbejdsfordeling
En aftale om arbejdsfordeling betyder, at der i en kortere eller længere periode ikke er arbejde nok til alle ansatte medarbejdere, og at arbejdstiden derfor nedsættes
Formålet med en arbejdsfordelingsordning er typisk at imødegå de problemer, der opstår for en virksomhed, der rammes af svigtende ordretilgang og af den grund er nødsaget til kortvarigt at skære ned i aktiviteten.
Muligheden for at aftale arbejdsfordeling knytter sig til de respektive overenskomstområder.
Det drejer sig om følgende overenskomster:
- Bygningsoverenskomsten med TIB
- Industrioverenskomsten med TIB
- Maleroverenskomsten med Malerforbundet i Danmark
- Metaloverenskomsten med Dansk Metalarbejderforbund/Blik og Rør
I Bygge- og anlægsoverenskomsten med 3F og Jord-og Betonoverenskomsten med BJMF er der ingen regler om arbejdsfordeling, men forbundet har tilkendegivet, at såfremt der er lokal enighed, vil forbundet ikke modsætte sig, at der aftales arbejdsfordeling i virksomheden.
Arbejdsfordelingen kan indføres for én eller flere afdelinger af en virksomhed uden nødvendigvis at berører arbejdstid m.v. i andre afdelinger af samme virksomhed.
På håndværkerområderne kan aftaler om arbejdsfordeling ikke indgås for arbejde, der konkret aflønnes som akkordarbejde.
Du kan læse mere om reglerne for arbejdsfordeling i Cirkulært nr. 574.
Se cirkulært nr. 574 om arbejdsfordeling




Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106, 1358 Kbh. K