Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Ansæt en flygtning

Vil du bidrage til, at flygtninge kommer hurtigt ind på det danske arbejdsmarked? Læs her om dine muligheder for at ansætte en eller flere flygtninge i virksomheden

 

Jobservice Danmark har oprettet en ny hotline, der kan anvendes af alle virksomheder - både store og små - som har spørgsmål om regler eller fx ønsker at have en flygtning i virksomhedspraktik. Når man henvender sig på den nye hotline, vil Jobservice Danmark sørger for at få virksomhedens ønsker bragt videre til det ansvarlige jobcenter, der inden 24 timer skal kontakte virksomheden.

Hvis flygtninge skal falde godt til og blive integrerede, er det vigtigt, at de kommer hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Den 24. september 2015 deltog Dansk Byggeris formand Claus Bering ved et såkaldt civilsamfundstopmøde om integration hos statsminister Lars Løkke Rasmussen på Marienborg. Her blev der blandt andet lagt op til, at alle virksomheder skal have mulighed for at bidrage til partnerskabet "Sammen om integration". Det gør man ved at henvende sig til Jobservice Danmark på tlf. 72 200 350 eller på mail jobservicedanmark@star.dk

Målgruppen for partnerskaberne er flygtninge, der har fået asyl i Danmark og er omfattet af integrationsprogrammet.

Som en del af partnerskabet etableres en ekstraordinær landsdækkende virksomhedsservice over de næste to år. Det betyder, at virksomhederne får én indgang til beskæftigelsessystemet og koordineret service på tværs af kommunernes jobcentre med det formål at sikre, at virksomhederne får kontakt med netop de flygtninge, der passer til dem.

Virksomheder der melder sig til partnerskabet medvirker til at skabe synlighed om den vigtige opgave med at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet.

Læs mere på Jobservice Danmark