Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Forslag til finanslov 2016: Dansk Byggeris kommentar

Forslag til næste års finanslov ”Stramme rammer – klare prioriteter” og ny budgetoversigt med opdateret prognose for offentlige finanser. Læs Dansk Byggeris kommentarer til forslaget her

Overordnet samfundsøkonomisk og finanspolitisk vurdering

Med finanslovsforslaget 2016 strammes finanspolitikken op. I 2015 er finanspolitikken stadig svagt ekspansiv med en finanseffekt på +0,1 pct. af BNP. I 2016 foreslår regeringen, at finanspolitikken skifter fortegn og i stedet bliver svagt kontraktiv med en finanseffekt på -0,3 pct. af BNP.

- Dansk Byggeri mener, at den foreslåede stramhedsgrad i den økonomiske politik på -0,3 pct. af BNP er udtryk for en passende doseret økonomisk politik i lyset af forbedrede konjunkturer med en positiv økonomisk vækst otte kvartaler i træk. Det kan dog ikke anbefales at stramme finanspolitikken i 2016 mere end de -0,3 pct. af BNP, da man tidligere har set spirende opsving falde til gulvet bl.a. som følge af for tidlig og for kraftig økonomisk opbremsning.

Af centrale elementer kan nævnes:

Arbejdsmarkedspolitik

Regeringen lægger op til at gennemføre en reform af kontanthjælpen med loft over kontanthjælp og øget tilskyndelse til at arbejde og stå til rådighed. Regeringen vil også harmonisere ydelserne til unge kontanthjælpsmodtagere, så unge, der ikke kan arbejde eller deltage i uddannelse, ikke belønnes i forhold til de unge, der bliver vurderet til at være klar til arbejde eller uddannelse.

- Dansk Byggeri mener, at regeringens forslag til reform af kontanthjælpen er et skridt i den rigtige retning.

Uddannelsespolitik

Uddannelsesområdet er med finanslovsforslaget for 2016 omfattet af omprioriteringsbidraget på linje med andre statslige områder. Omprioriteringsbidraget bliver udmøntet som en årlig reduktion på 2 pct. af bevillingerne på hele undervisningsområdet, herved også på erhvervsuddannelserne.

- Dansk Byggeri vil arbejde for, at der inden for uddannelsesområdet foretages en prioritering så erhvervsuddannelserne så vidt muligt fritages for besparelser af hensyn til implementeringen af erhvervsuddannelsesreformen.

Finanslovforslaget omfatter en stigning i deltagerbetalingen på de AMU-kurser, der vedrører arbejdsorganisering, motivation, samarbejde, kommunikation m.v. På disse kurser bliver der tale om en deltagerbetaling på henholdsvis 1.280 kr. og 1.360 kr. pr. uge. På øvrige AMU-kurser er deltagerbetalingen fastholdt på det hidtidige niveau, dvs. 540 kr. og 920 kr. om ugen.

- Dansk Byggeri mener, at det er væsentligt, at der fortsat er en lav deltagerbetaling på AMU og finder det bekymrende, at regeringen åbner for højere deltagerbetaling på AMU, da det kan brede sig til de store områder med certifikatkurser.

Arbejdsmiljø

Der blev med finansloven for 2012 indført en Arbejdsskadeafgift, der bliver pålagt virksomhederne. Denne afgift har regeringen ikke taget stilling til. Arbejdsmarkedets Erhvervssygesikring (AES) forventer, at afgiften udgør 546 mio. kr. i 2016, 581 mio. kr. i 2017 og 618 mio. kr. i 2018.

- Dansk Byggeri mener, at regeringens Arbejdsskadeafgift er endt som en sand pengemaskine og en ren skat på ansatte. Det er stærkt beklageligt og overraskende, at regeringen ikke har taget stilling til, at Arbejdsskadeafgiften skader virksomhedernes konkurrenceevne – og dermed i sidste ende kan koste danske arbejdspladser.

Med finansloven for 2015 fik Arbejdstilsynet tilført ekstra midler fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Regeringen vil reducere denne overførsel med 31 mio. kr. i 2016, mens den bliver overført med 8 mio. kr. i 2017. Således får Arbejdstilsynet nu tilført 61 mio. kr. i 2016 (før 92 mio. kr.) og 24,3 mio. kr. i 2017 (før 16,3 mio. kr.)

- Dansk Byggeri mener, at reduktionen af ekstra midler til Arbejdstilsynet er et skridt i den rigtige retning. Når Arbejdstilsynets ressourcer målrettes og fokuseres mod reelle arbejdsmiljøproblemer, kan det frigøre ressourcer, der i dag bliver brugt på at kontrollere virksomheder uden arbejdsmiljøproblemer.

Erhvervspolitik

Erhvervs- og vækstministerens ressort har fokus på omlægninger af erhvervsfremme, som beløber sig årligt til ca. 24 mia. kr. og omfatter både vækstfremme, eksportfremme, støtte til regionaludvikling mv.

- Dansk Byggeri noterer sig, at regeringen har bebudet et eftersyn af indsatsen, hvor oplægget til ændrede disponeringer i virkeligheden er ganske beskedne. Der lægges op til at flytte 0,2 mia. kr. i 2016 og 0,5 mia. kr. i 2017. Disse midler skal anvendes til at lette virksomhedernes generationsskifter.

Skattepolitik

BoligJobordningen videreføres i 2016 og i 2017. Det bemærkes, at skønnet for udgiften til den nye grønne BoligJobordning er sænket fra ca. 1,1 mia. kr. i 2015 til ca. 0,8 mia. kr. i 2016 og 2017. Dette skyldes formentlig især tre forhold: 1) Mindre brug af den mere smalle ordning, 2) Mindre dødvægtstab og 3) Udhuling af skatteværdi af ligningsmæssige fradrag.

Derudover ændres vilkårene for generationsskifte ved at genindføre den såkaldte formueskattekurs og ved at forbedre mulighederne for at overdrage virksomheder til erhvervsdrivende fonde med skattemæssig succession.

NOx-afgiften afskaffes med virkning fra 1. juli 2016, og endelig varsler regeringen en erhvervsbeskatningsreform.

- Dansk Byggeri hilser naturligvis BoligJobordningen velkommen tilbage og ser frem til aftalerne om et grønt indhold.

- I forhold til generationsskifte er genindførelsen af formueskattekursen og bedre mulighed for overdragelse klare forbedringer.

- Dansk Byggeri har også ros til afskaffelsen af NOx-afgiften.


Bolig- og byggepolitik

Regeringen vil skabe erhvervsmæssig vækst i yderområderne, og finanslovforslaget afsætter 150 mio. kr. årligt i perioden 2016-2019 for at understøtte en bredt funderet vækst i Danmark. Regeringen vil samtidig målrette puljen af byfornyelsesmidlerne mod de kommuner, hvor anden finansiering er svært tilgængelig. Ligeledes er prisen for pendlerkort til bilister over Storebælt nedsat, og det særlige skattefradrag for pendlere over Storebælt øget.

- Dansk Byggeri bakker op om initiativer for yderområderne, der letter mulighederne for at realisere landdistrikternes vækstpotentiale samt tiltagene rettet mod pendlere, da disse fremmer arbejdskraftens mobilitet.

Energi- og klimapolitik

Regeringen agter at skære ned på en lang række områder, der har til hensigt at fremme energibesparelser i bygninger. For eksempel spares tidligere afsatte midler til lokal rådgivning vedr. energibesparelser, ligesom midler til Videncenter for energibesparelser i bygninger bortfalder i 2016.

Dansk Byggeri er bekymret over nedprioriteringen af indsatsen for energieffektivisering, da energibesparelser og energieffektivisering er en væsentlig nøgle til hele den grønne omstilling.

Bygge- og anlægsaktivitet

De samlede offentlige investeringer i bygninger og anlæg falder i 2016 med 4,1 pct. i forhold til 2015. Det vil således i 2016 udgøre 2,6 pct. af BNP. Investeringsniveauet for 2017 og frem vil blive tilpasset, så det ligger inden for, hvad der er plads til i regeringens fremskrivning af økonomien.

På vejområdet faldet investeringer i hovedlandeveje fra 2,4 mia. kr. i 2015 til 2,2 mia. kr. i 2016, mens investeringerne i vedligeholdelse og mindre anlægsprojekter oplever et mindre fald til et niveau i 2016 på knap 900 mio. kr. Den største investering inden for vejområdet i 2016 er Holstebromotorvejen.

Tilsvarende falder investeringerne på jernbaneområdet. Investeringer i større anlægsprojekter falder kraftigt fra 4,2 mia. kr. i 2015 til 3,3 mia. kr. i 2016. Der sker i 2017 en genopretning af investeringsniveauet, som stiger til 4,8 mia. kr. Tilsvarende falder investeringerne i fornyelse og vedligeholdelse med knap 200 mio. kr., så der i 2016 investeres 2,1 mia. De største investeringer på baneområdet er signalprogrammet og den nye bane fra København til Ringsted.

- Dansk Byggeri advarer mod at skrue ned for det offentlige investeringsniveau. Investeringsprojekter skal først og fremmest bedømmes ud fra, om de giver et tilstrækkeligt samfundsøkonomisk afkast, og ikke efter hvordan de passer ind i en dag-til-dag politik, hvor man af politiske hensyn er nødt til at prioritere "blødere" velfærdsområder.

- Dansk Byggeri opfordrer regeringen til at arbejde mere målrettet med at inddrage privat medfinansiering i de offentlige investeringer, fx med en langt mere offensiv tilgang til Offentlig-Privat-Partnerskab end der har været tradition for i det danske Finansministerium.

EU og eksport

Der afsættes yderligere 40 millioner til eksport og investeringsindsats. Samtidig vil regeringen opprioritere det offentlige-private samarbejde ved, at puljen til Danida Business Finance (DBF) kommer tilbage på 300 mio. kroner.

- Dansk Byggeri foreslår, at pengene følger virksomhederne, så disse kan få den rette støtte på rette marked fremfor at være afhængig af, hvor Eksportrådets kompetencer ligger. Dansk Byggeri ønsker endvidere fokus på teknisk assistance, der kan hjælpe modtagerlandene med infrastruktur og kapacitetsopbygning.