Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Hvad er Danmarks bedste renovering?

RENOVER prisen uddeles for tredje år i træk til Danmark bedste renovering. Alle der kender et godt renoveringsprojekt kan indstille til prisen, også virksomheder i bygge- og anlægsbranchen. Indstil projekt her

Realdania og Grundejernes Investeringsfond (GI) glæder sig til endnu engang at skulle give prisen til et projekt, der udmærker sig inden for renovering:

”I de to år, vi har uddelt prisen, har vi mærket et markant skifte i opfattelsen af renovering. Fra at være et område, som få interesserede sig for, er der nu et klart fokus på renovering i branchen og en stolthed, som ikke har været der før”, siger Lars Axelsen, adm. direktør i GI.

Parterne bag RENOVER prisen ser gerne, at flere renoveringer i almene boligselskaber indstilles til prisen:

”De almene boligselskaber udgør 20 % af den samlede boligmasse, og en stor del skal renoveres de næste år. Der er derfor al mulig grund til at få flere gode eksempler på, hvordan denne type bolig renoveres på bedste måde,” siger Hans Peter Svendler, direktør i Realdania.

RENOVER prisen er stiftet af Realdania og GI med henblik på at anerkende renoveringsprojekter, der er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst løser den store samfundsmæssige opgave, det er at få opdateret den eksisterende bygningsmasse i Danmark. 

Projekter kan indstilles via hjemmesiden renover.dk

Sidste frist for indstilling af projekter er den 1. marts 2015. Projekter, der blev indstillet sidste år, kan indstilles igen i år. De nominerede projekter offentliggøres medio juni. Vinderen kåres ved en prisfest den 3. september 2015.