Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Sådan undersøger du, om der er PCB i en bygning

Undersøgelser har vist, at mere end 75 pct. af alle huse og bygninger fra 1950-1977 indeholder PCB, fx i fuger, lysstofarmaturer, slidstærke malinger og gulvbelægninger. På PCB-guiden kan du hente vejledninger, tjeklister og information om PCB. Find guiden her

På PCB-guiden.dk kan du også få vurderet risikoen for, om der er PCB i en bygning, og du kan komme i kontakt med specialister, som kan give en konkret vurdering af, om der er PCB i fx byggematerialer.

Gå direkte til pcb-guiden.dk

PCB-guiden er et led i regeringens handlingsplan mod PCB i bygninger og skal sammen med en hotline vejlede borgere, kommuner og virksomheder i, hvordan de håndterer PCB. Guiden er udarbejdet af seks ansvarlige myndigheder på området.

PCB-tjekliste
Hvis det viser sig, at en bygning har risiko for PCB, kan tjeklisten nedenfor give dig et overblik over de områder, som er væsentlige, når PCB skal identificeres og fjernes. Tjeklisten finder du også på PCB-guiden.

Du skal være opmærksom på mulige PCB-kilder som:

  • Bløde fuger, der menes at stamme fra perioden 1950-1977, og som man finder omkring f.eks. vinduer og på badeværelser.
  • Termoruder med ramme og karm fra perioden 1950-1977. Du kan tjekke dette ved at se på årstallet, som står på aluminiumslisten.
  • Slidstærke malede overflader, som er blevet malet i perioden 1950-1977. Findes typisk i gangarealer på vægge og gulve, i bryggerser og badeværelser.
  • Lysstofarmaturer fra perioden 1950-1986, som du oftest finder i køkkener, på badeværelser eller i kældre.

Her kan du hente et faktaark om PCB:

Fakta-ark om PCB