Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Ferielukning i julen skal varsles

Planlægger du at holde ferielukket i jule- og nytårsdagene? Husk at det skal varsles til dine medarbejdere. Her kan du læse om varsling og om, hvorvidt medarbejderne skal have løn i disse dage eller ej

Hvis du planlægger at holde virksomheden lukket juleaftensdag, nytårsaftensdag samt i dagene mellem jul og nytår, skal du ifølge reglerne varsle lukningen senest en måned før, ferien begynder.

Den 24. og 31. december er ifølge timelønsoverenskomsterne almindelige arbejdsdage. Dagene falder i år på en torsdag, og hvis du vælger at holde virksomheden lukket på de dage, så skal dine medarbejdere bruge deres feriedage på at holde fri de dage.

Se Dansk Byggeris oversigt over feriedage og fridage her

Når medarbejderne holder ferie i forbindelse med jul og nytår, skal de bruge de såkaldte øvrige feriedage, som også kaldes restferie. Det er de feriedage, der ikke hører til de tre ugers hovedferie.

Du kan også blive klogere på regeldetaljerne i Cirkulært/Nødvendig viden nr. 952


Har du spørgsmål, kan du kontakte Dansk Byggeris arbejdsgiversekretariat på telefon 7216 0000 eller mail ags@danskbyggeri.dk