Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

140.000 af dine kunder afleverer regnskab lige om lidt

Højsæsonen for regnskaber starter lige om lidt, følger du med i, hvordan den økonomiske situation ser ud hos dine største kunder og leverandører?


Størstedelen af de danske selskabers regnskaber bliver offentliggjort i regnskabs-sæsonen, der løber over de næste måneder. Sidste år afleverede cirka 140.000 ud af de over 200.000 danske selskaber deres regnskab i april, maj eller juni.

- For danske virksomheder betyder det, at 140.000 kunder og leverandører inden for de næste måneder forventeligt afleverer friske tal på, hvordan deres økonomiske situation ser ud. Hvorvidt der er overskud eller underskud, eller om en virksomhed skylder mere end den ejer, er ganske interessante oplysninger for de, som handler med virksomheden. Og det kan du se ved at slå op i virksomhedens regnskab, siger erhvervspolitisk direktør hos FSR – danske revisorer, Tom Vile Jensen.

 

Få et gratis heads up når de største kunder afleverer regnskab

I december 2014 blev det gratis at downloade de danske selskabers regnskaber fra cvr.dk – og der er samtidig mulighed for at ”Følge en virksomhed”, hvilket giver mulighed for at få en advisering, så snart bestemte selskaber afleverer nye oplysninger.

- For en virksomhed kan der være en god idé i at følge med i regnskaberne fra ens vigtigste kunder og leverandører. Informationen er gratis, og hvis et regnskab viser, at der er problemer, ja, så skal man som virksomhedsejer måske overveje en ekstra gang, inden man betaler en leverandør før varen er leveret, siger Tom Vile Jensen og fortsætter:

- Det tager få sekunder at downloade et regnskab, og med ”følg-en-virksomhed-servicen” får man nyheder og ændringer serveret med det samme uden selv at skulle gøre yderligere. Det kan faktisk være en god forretning at være orienteret om sine samhandelspartnere.

Alle regnskaber for over 200.000 selskaber offentliggøres løbende i CVR-registret, der ligger hos virkData og kan tilgås via www.cvr.dk. Udover virksomhedernes regnskaber, rummer CVR-registret blandt andet også en oversigt over virksomhedernes ejere, virksomhedernes adresser, branche, antal ansatte og en oversigt over ændringer i personkredsen bag virksomheden.

 

Yderligere information: