Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Brug Bygningsguiden som dialogværktøj

Energistyrelsens bygningsguide informerer boligejere om de mest almindelige typer af ting, der kan være gode at renovere på ens typehus. Men du kan, som udførende håndværker, også bruge guiden til at skabe bedre og klarere dialog med dine kunder

Når du skal ud til en kunde og rådgive om fx energirenovering, kan du nu klæde dig selv endnu bedre på før mødet med kunden. Den nye bygningsguide, som Energistyrelsen lancerede tidligere på året, er nemlig målrettet kunderne. Men det betyder også, at du som udførende håndværker kan bruge den, så du er fuldstændig opdateret på din viden, når du skal give et tilbud.

Kan skabe bedre dialog

Eftersom bygningsguiden ligger på Energistyrelsens hjemmeside og er tilgængelig for alle kunder som opslagsværktøj, mener Dansk Byggeri, at det er en god idé, at du også har kigget på den type hus, du skal besøge, i Bygningsguiden, før du tager af sted til kunden. På den måde kan du sikre dig, at du kan rådgive kunden, hvis vedkommende har spørgsmål til specifikke ting i Bygningsguiden.

Gør kunden opmærksom

Hvis du ønsker yderligere god dialog, kan du altid opfordre kunden til at orientere sig om sit hus i Bygningsguiden, før du afgiver tilbud. Det samme kan du selv gøre, og på den måde har I samme udgangspunkt, når I mødes for at tale om mulighederne.

Se bygningsguiden