Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Få dine syge medarbejdere tilbage på job

Når en medarbejder bliver syg, kan det blive dyrt. Men nu kan din virksomhed få hjælp fra PensionDanmark, hvis dine medarbejdere er omfattet af sundhedsordningen via pensionsordningen. Et nyt sundhedsteam giver råd og vejledning til både virksomhed og medarbejder

Står du med en medarbejder, der har meget sygefravær fx på grund af lang tids sygdom eller hyppig sygdom? Så er der nu hjælp at hente hos PensionDanmark.

Ring alle hverdage 8-21

I PensionDanmarks sundhedsteam sidder sygeplejersker og socialrådgivere, der yder telefonisk bistand til medarbejdere og virksomheder. Du kan ringe på alle hverdage mellem klokken 8 og 21 på telefon 70 12 13 35.

PensionDanmark giver selv besked

Din virksomhed skal ikke selv informere medarbejderen om mulighederne – det gør PensionDanmark selv efter fire ugers sygemelding. De indhenter oplysningerne via deres samarbejde med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvor styrelsen sender medarbejderne et brev med opfordring til at kontakte PensionDanmark.

Medarbejdere kan også ringe

Udover at virksomheder kan få råd og vejledning, kan dine medarbejdere også selv ringe ind til PensionDanmarks sundhedsteam, hvis de får brug for hjælp til psykolog, fysioterapeut eller andet.

Hjælpen er gratis

Fordi hjælpen er en del af medarbejderens sundhedsordning via pensionsordningen, skal medarbejderen ikke selv have penge op af lommen.

Læs mere om sundhedsordningen her