Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Få gratis hjælp til miljøforbedringer

Vil din virksomhed have hjælp til at håndtere byggeaffald bedre, optimere produktdesign, eller blive miljøcertificeret? Så har I nu mulighed for gratis at få en grøn forandringsagent i praktik, der kan hjælpe jer.

Miljøstyrelsen finansierer projektet, der henvender sig til virksomheder i hele landet. Agenterne har en videregående uddannelse og har derudover gennemgået et kursus i grøn omstilling, som Designskolen Kolding og erhvervsnetværket Green Network står bag. Her er agenterne blevet trænet i selvstændigt at kunne varetage en opgave inden for grøn omstilling. Der er mulighed for, at man efterfølgende kan udvide til en løntilskudsansættelse, hvis der er behov for det.

 

Agenten kan hjælpe med følgende områder:

  • Optimering af affaldshåndtering
  • Minimering af ressourceforbrug og CO2-udledning
  • Potentialet i cirkulære grønne forretningsmodeller
  • At spare ressource- og materialeforbruget og tjene penge på restaffald via industrisymbioser
  • Nye certificeringer, miljømærkninger og miljølovgivning
  • Eller andre grønne tiltag, som virksomheden ønsker hjælp til.

 

KONTAKT

Projektleder Mette Røy Kristensensen, tlf. 30 15 38 50, mail: mrk@greennetwork.dk

Læs mere på www.greenchangeagents.dk