Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Få rådgivning om sundhed og sygdom

Hvis din virksomhed er omfattet af Pension Danmarks sundhedsordning, kan du og dine medarbejdere ringe og få en fortrolig samtale med en sygeplejerske, som kan hjælpe med råd og vejledning om sundhed, sygdomme og behandling

Sygeplejersker kan bl.a. hjælpe med at forklare, hvad frit sygehusvalg, ventetider, behandlingsgaranti og genoptræning betyder. De kan også forberede dig og dine medarbejdere til at tale med læge og hospital, samt høre om tilskud til medicin, og hvordan man klager.


Sygemeldte medarbejdere
Har din virksomhed en medarbejder, som har været syg gennem længere tid eller ofte melder sig syg, kan medarbejderen ringe sundhedsrådgivningen i sundhedsordningen.

 

Individuelt forløb

De erfarne sygeplejersker kan hjælpe medarbejderen med et individuelt tilrettelagt forløb, hvor han eller hun dels får hjælp fra sundhedsordningen, men også får vejledning i andre muligheder i det offentlige sundhedsvæsen.

 

Rådgivning til arbejdsgivere

Som arbejdsgiver kan du også ringe og få en snak med vores sundhedsrådgivning om, hvordan du kan hjælpe syge medarbejdere tilbage på arbejde.

 

Kontakt
Ring til sygeplejerskerne hverdage mellem kl. 8 og 21 på 7012 1335.