Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Ingen sag mod stilladsvirksomheder

I 2013 blev en række stilladsvirksomheder rundt om i Danmark ransaget af konkurrencemyndighederne. I den lange periode siden da, har man i branchen ventet utålmodigt på at få en afklaring.

Den har man nu fået, og det er en positiv nyhed. Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet, SØIK, bedre kendt som bagmandspolitiet, har på baggrund af en bevisvurdering droppet sigtelserne mod fem selskaber, hvoraf de fire udgjorde bestyrelsen i Stilladssektionen under Dansk Byggeri. 5 virksomheder blev ransaget og alle er gået fri.

Formanden for Stilladssektionen under Dansk Byggeri, Kurt Bo Jensen, Herlev Stilladser, var sammen med tre andre bestyrelsesmedlemmer i søgelyset.

Han glæder sig nu over, at sagen er overstået, og ser frem til at få genetableret tilliden og det gode samarbejde i branchen og med branchen kunder.