Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Julefrokostskader er dækket

Tusindvis af danskere holder de kommende uger årets store firma-julefrokost. Kommer man til skade under firmajulefrokosten, er skaden dækket af arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring.

Hvis en skade under firmajulefrokosten skal regnes for en arbejdsskade, er det vigtigt, at julefrokosten er en officiel fest. Det vil sige, at arbejdsgiveren står bag invitationen og er klar over, hvad rammerne for firmajulefrokosten er.

Hvad har betydning for erstatning?

Det har betydning for vurderingen af sagen, at den aktivitet man kommer til skade ved - for eksempel dans - er et naturligt led i firmajulefrokosten. Det betyder ikke noget, hvor beruset man er, eller om festen holdes på arbejdspladsen eller i et lejet lokale ude i byen. 

Arbejdsskadeforsikring dækker under fester

Arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring dækker frem til den officielle afslutning på festen. Det betyder også, at hvis man sammen med kollegerne beslutter sig for at fortsætte festen enten ude i byen eller på arbejdspladsen, så er man ikke længere dækket ind af arbejdsskadeloven.

Egen ulykkesforsikring dækker efter festen

Kommer man til skade efter den officielle afslutning på festen, er det ens egen ulykkesforsikring, der skal dække en eventuel skade.