Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Klar til Skills?

Fra i morgen torsdag til og med lørdag i denne uge vil årets danmarksmesterskaber for erhvervsuddannelserne, også kaldet Skills, løbe af stablen. Her vil unge vise, hvor dygtige de er til deres fag. Herunder 34 lærlinge fra Dansk Byggeri-medlemmer

I år er det Fredericia, der er vært. Derfor afholdes denne udgave af Skills i Messe C, hvor der vil være aktiviteter fra torsdag morgen til lørdag eftermiddag. I alt vil omkring 350 unge deltage.

Åbningsceremoni
Selve konkurrencen skydes i gang klokken 10.15 torsdag, men allerede fra klokken 9 vil der være åbningsceremoni. Minister for ligestilling, børn og undervisning, Ellen Trane Nørby vil stå for den officielle åbning.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen overrækker præmier
Torsdag vil konkurrencerne løbe frem til klokken 19.15, mens det fredag vil være i tidsrummet klokken 8 til 17. Lørdag er den konkurrencemæssigt mest stille dag, hvor kamphanerne er i ilden fra klokken 8 til 12. Et par timer senere vil statsminister Lars Løkke Rasmussen holde tale og overrække præmier til de allerdygtigste, inden arrangementet officielt afsluttes 16.30.

Se program
Det er muligt for alle at kigge forbi. Er der for langt til Fredericia, kan flere dele af arrangementet livestreames via skillsdenmark.dk. Her kan program og flere informationer om konkurrencen også findes.

Se live-streaming fra Skills åbningsceremonien nedenfor