Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Kom til lancering af to nye vejledninger om renoveringsprocesser

Den 2. februar lancerer Værdibyg to nye vejledninger om forundersøgelser og risikohåndtering. Deltagelse til lanceringen er gratis, og du kan tilmelde dig her


Forundersøgelser i renoveringsprojekter

Forundersøgelser er en væsentlig del af et renoveringsprojekt. Ved at gennemføre forundersøgelser kan man afdække områder, som kan blive til problemer senere i processen. Med gode forundersøgelser opnår parterne i byggeprojektet, at udbudsgrundlaget bliver bedre, at tidsplanen og budget holder samt en bedre produktivitet.

Vejledningen synliggør hvilke forundersøgelser, der bør udføres på et konkret renoveringsprojekt i en balance mellem de potentielle risici og udgifterne til at gennemføre forundersøgelserne.

Risikohåndtering i renoveringsprojekter

Renoveringsprojekter indebærer ofte flere risici end nybyggeri. Forholdene ved det eksisterende byggeri kan ikke alle afdækkes, inden man går i gang med renoveringsprojektet. Der vil ofte dukke ting op, som man er nødt til at håndtere undervejs; farlige stoffer i den eksisterende bygning, at tegningsmaterialet ikke svarer til de faktiske forhold og brugere, der skal bruge bygningen, mens der bygges.

Ofte afsættes bare en pulje til uforudsete udgifter, men vejledningen beskriver, hvordan man systematisk kan identificere og håndtere de usikre forhold og dermed kan træffe nødvendige forebyggende foranstaltninger i tide og således reducere risici og relaterede omkostninger.

Program

  • Velkomst

  • Præsentation af de to nye vejledninger v/ Charlotte Gudum, Golder Associates, og Rolf Simonsen, Værdibyg.

  • Eksempel fra renoveringsprojekt: Forundersøgelser og risikohåndtering

  • Networking


Tid og sted

Tirsdag den 2. februar 2016 kl. 15-17, Værdiskabende Byggeproces, Borgergade 111, 1300 Kbh. K.

 

Tilmelding

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig.