Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Konkurrenceforhold i nedbrydningsbranchen undersøges

Konkurrencemyndigheder sigter en række nedbrydningsvirksomheder – heriblandt virksomheder med tilknytning til Nedrivnings- og miljøsaneringssektionen i Dansk Byggeri. Dansk Byggeri tager skarpt afstand fra eventuelle ulovligheder

Dansk Byggeri har gennem dagpressen erfaret, at konkurrencemyndighederne har fundet grundlag for via SØIK at rejse sigtelse mod en række virksomheder indenfor nedbrydningsbranchen. Ifølge de oplysninger, der er fremlagt, er virksomheder med tilknytning til Nedrivnings- og miljøsaneringssektionen i Dansk Byggeri blandt de sigtede.

Det er oplyst, at der er tale om sager, der ligger år tilbage. Dansk Byggeri kender ikke til omfanget af sagerne.

- Der skal ikke herske tvivl om, at Dansk Byggeri tager skarpt afstand fra enhver form for overtrædelse af konkurrencereglerne, siger direktør Peter Stenholm, Dansk Byggeri.

Virksomhederne er indtil videre sigtet, og de må nu afvente de endelige tiltaler.

- I den forbindelse vil Dansk Byggeri stærkt appellere til, at der vil ske en hurtig og effektiv fremdrift af sagsbehandlingen, da det har store omkostninger for virksomhederne at komme i en offentlig gabestok, siger Peter Stenholm.