Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Låse- og Sikringsteknikere ophører som selvstændig interessegruppe

Låse- og Sikringsteknikere har besluttet at nedlægge interessegruppen som selvstændig enhed og i stedet videreføre aktiviteterne direkte i Træsektionen i Dansk Byggeri, som interessegruppen i forvejen var tilknyttet

Låse- og Sikringsteknikere har gennem de seneste år oplevet et vigende medlemstal, og da interessegruppen er kommet frem til, at der er gode muligheder for at varetage medlemmernes særinteresser direkte under Træsektionen, mener medlemmerne ikke længere, at det er hensigtsmæssigt at drive et selvstændigt sekretariat.

På Låse- og Sikringsteknikeres ekstraordinære generalforsamling d. 31. maj 2016, hvor samtlige medlemmer var mødt frem, blev det således enstemmigt vedtaget at nedlægge interessegruppen som en selvstændig administrativ enhed med virkning fra 30. juni 2016.