Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Landsdækkende rekruttering via jobcentre

Sådan kan du styrke rekrutteringen af medarbejdere med særlige tekniske uddannelser. NCC har indgået et landsdækkende rekrutteringssamarbejde med Jobservice Danmark, som har styrket rekrutteringen med en skræddersyet aftale

Med Jobservice Danmark får NCC hjælp til rekruttering fra alle landets jobcentre gennem kun to indgange. Jobcenter Gladsaxe koordinerer indsatsen for alle jobcentre øst for Storebælt, og Jobcenter Aarhus gør det samme for alle jobcentre vest for Storebælt.

Styrket rekrutteringsproces
Aftalen gør rekrutteringsprocessen mærkbart nemmere, da NCC får adgang til et stort felt af kvalificerede kandidater og med så få omkostninger og kontaktpersoner som muligt. Ifølge NCC er den løbende rekruttering af dygtige medarbejdere en afgørende faktor for, om virksomheden fremover kan fortsætte sin vækst, så NCC kan tiltrække medarbejdere med de rigtige kvalifikationer.

Skræddersyet aftale
Aftalen er skræddersyet til NCC’s ønsker og behov, og den er med til at dække virksomhedens langsigtede behov for arbejdskraft ved hjælp af målrettet opkvalificering og efteruddannelse af ledige. Når NCC skal rekruttere, skal de blot indlede en dialog med de to jobcentre, så begynder en landsdækkende proces, hvor der søges relevant arbejdskraft på tværs af kommunegrænser. Med jobserviceaftalen får NCC formidlet de bedst egnede kandidater inden for tre arbejdsdage eller inden for den tidshorisont, virksomheden ønsker.

Læs mere
Læs mere om mulighederne for en jobserviceaftale