Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Mærk dit værktøj og undgå tyveri fra din varebil

Lån gravørsæt på din lokale politistation eller brug usynlig mærkning på dit værktøj. På byggemarkeder i maj og juni fortæller politiet om mærkning af værktøj og udleverer klistermærke til din varebil. Deltag i konkurrence og vind et weekendophold

 

Politiet ser desværre en del indbrud i varebiler, hvor tyvene går efter især det værdifulde værktøj. Det er dyrt for dig som håndværker at miste dit værktøj. Du kan ikke udføre dit arbejde, du skal ud og købe nyt værktøj, og forsikringspræmien stiger. Tyven sælger formentlig værktøjet videre, og derfor giver det god mening at gøre værktøjet mindre attraktivt for tyvene. Det kan du forholdsvis let gøre ved at mærke værktøjet.

 

Gode råd

  • Du kan mærke dit værktøj synligt eller usynligt

  • Sæt et klistermærke på din bil, så tyven kan se, at dit værktøj er mærket

  • Tænk over, hvad du har i bilen, og hvor du parkerer

  • Hav altid en ajourført liste over dit værktøj med mærke, serienumre m.v.

  •  Ved tyveri - fortæl politiet om mærkningen.

 

Sådan gør du

Du kan gratis låne gravørsæt på din lokale politistation, så du kan mærke værktøjet med dit firmanavn, telefonnummer eller andet. Du kan også bruge usynlig mærkning på dit værktøj (UV-pen eller mikro-dot/DNA med unik kode – kan købes via nettet eller i byggecentre). Så kan politiet hurtigt finde rette ejer.

 

Få klistermærke og hør mere

Politiet vil nogle morgener i maj og juni være til stede hos XL-byg og Stark på Sydsjælland og Lolland-Falster. Her vil de fortælle mere om mulighederne for mærkning af værktøj, og du kan også få udleveret et klistermærke til din varebil med teksten ”Værktøjet er mærket mod tyveri". Se hvornår politiet er ved dit lokale byggemarked på deres Facebook: www.facebook.com/ssjlfpoliti.

 

Konkurrence

Du kan være med i konkurrencen om et weekendophold ved at tage et billede af din varebil med klistermærke og lægge det på politiets Facebook i kommentarfeltet til konkurrencen.