Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Nyt nummer af Byggeriet ude nu

Magasinet Byggeriet har været i Næstved, hvor tømrerlærlingen Sussie ikke bare er et friskt pust i et mandemiljø, men også er med til at gøre Tømrer Henrik til et stærkere firma. Du får et indblik i, hvordan Contiga Tinglev er med til at give flygtninge den bedste start på et arbejdsliv i Danmark. Og så er der trepartsforhandlingerne – bliv klog på, hvad de første resultater kommer til at betyde for dig

 

Forskellighed styrker branchen
Vi har i dette nummer af Byggeriet fokus på, hvordan forskellighed mellem køn og nationalitet kan styrke arbejdsmiljøet i byggebranchen. Hos virksomheden Contiga Tinglev går integration og fast arbejde hånd i hånd. Det er nyt for virksomheden at have flygtninge ansat, fx giver det sprogudfordringer, men det er ifølge ledelsen ikke noget, der ikke kan løses. Man er indstillet på at tage udfordringen op, og erfaringerne er indtil nu kun gode. Vi har også mødt Sussie fra virksomheden Tømrer Henrik, som fortæller om fordelene ved en arbejdsplads med blandede køn. 

 

Trepartsforhandlinger
Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i august en trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark, samt om praktikpladser. Aftalen skal bidrage til, at der fremover uddannes flere faglærte. I dette nummer af Dansk Byggeris medlemsblad kan du læse, hvad aftalen får af betydning for dig.

 

Vi skal lære børnene, at det er sejt at være håndværker
Byggeriet har været på besøg hos Artus Byg i Vejle, som har adopteret en skoleklasse fra den lokale skole, så eleverne kan afprøve håndværksfagene i praksis. Både børnene og de ansatte i virksomheden er glade for samarbejdet, som medvirker til, at børn og unge igen får øjnene op for håndværksfagene.

 

Digitalt byggeri og Den Gamle By i Århus
Du kan også læse om undervisning i digitalt byggeri direkte på byggepladsen, om ædle håndværkstraditioner udført i Den Gamle By i Århus, om Dansk Byggeris årlige generalforsamlinger i regionerne samt om årets vigtigste politiske begivenheder i bygge- og anlægsbranchen.

 

Læs Byggeriet som pdf

Læs Byggeriet som bladrefunktion