Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Optælling af praktikanter og lærlinge

Hvis du udfører arbejde for en almen boligforening, vil du i oktober/november blive bedt om at deltage i en optælling af praktikanter og lærlinge

Optællingen har været udført på renoveringssager de sidste par år, men i år gælder optællingen både for nybyggeri og renoveringssager - de såkaldte helhedsplaner, der er støttet af Landsbyggefonden.

 

Fokus på uddannelse

Optællingen skal sætte fokus på, hvordan boligforeningernes byggeprojekter bidrager til uddannelse og beskæftigelse. Derfor vil du få spørgsmål om lærlinge, fritidsjob og andre former for beskæftigelse og uddannelse i forbindelse med opgaver, der udføres på byggesagen.

 

Henvendelse i oktober/november

Er den byggesag du arbejder på omfattet af optællingen, vil du modtage en henvendelse i løbet af oktober eller november.

 

Præsentation af optælling

I 2015 var der 11,6 % praktikanter/lærlinge på boligforeningernes renoveringssager, hvilket var et rigtig flot resultat. Forhåbentlig ser det lige så godt ud i dette års optælling. BL præsenterer resultatet af årets optælling i slutningen af 2016.

 

Spørgsmål

Har du spørgsmål til optællingen, kan du kontakte konsulent Helene Høj, hhj@danskbyggeri.dk, tlf. 72 16 02 35.

 

Om BL

BL - Danmarks Almene Boliger er en interesse- og brancheorganisation for cirka 530 almene boligorganisationer. BL arbejder for medlemmernes og beboernes interesser ved at søge indflydelse på den almene boligsektors udvikling både økonomisk, teknisk og socialt.