Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

ProcesPrisen 2016

Når ProcesPrisen uddeles for sjette gang af BoligfondenKuben og Lean Construction-DK, bliver vinderen præmieret for at have sikret succesfulde byggeprocesser i praksis. Vinderen får 100.000 kr., og du kan indstille dit projekt senest mandag den 18. april 2016

Siden 2005 har BoligfondenKuben og Lean Construction-DK i samarbejde stået bag uddelingen af ProcesPrisen. Formålet med prisuddelingen er at sætte fokus på den usynlige del af byggeriet, der ikke står tilbage, når byggeriet er færdigt, men som er afgørende for, om byggeriet bliver godt og effektivt udført.

Hovedkriterier
Der er to hovedkriterier for ProcesPrisen. Det ene kriterium er, at vinderen skal have sikret succesfulde byggeprocesser i praksis, og det andet kriterium er, at de bedre byggeprocesser er kommet flere til gode. Kort sagt skal vinderen af ProcesPrisen 2016 have vist succesfulde procesresultater i byggeprojektet og ikke kun have haft fokus på egne processer.

Præmien
Vinderen får 100.000 kr., der er øremærket til at dække udgifterne ved et fagligt arrangement, som kan sprede den gode historie om ’Best Practice’ og herved animere andre til at fokusere på processerne. Vinderen får besked i juni, og ProcesPrisen uddeles i efteråret 2016.

Indstil dit projekt
Alle kan indstille sig selv eller andre, og man kan indstille fx et projekt, en virksomhed eller et konsortium. Indstillinger med egnede projekter kan sendes til lcdk@leanconstruction.dk med en kort motivation. Indstillingsperioden starter mandag den 15. februar og slutter mandag den 18. april 2016.