Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Røde Kors beder håndværkere om hjælp

Ungdommens Røde Kors igangsætter ny kampagne, der skal hjælpe udsatte børn og unge i Danmark. Håbet er, at håndværkere vil bidrage pga. den lange tradition, der er for, at de hjælper i lokalområdet. Dansk Byggeri opfordrer sine medlemmer til at støtte

Har du lyst til at give en hjælpende hånd til udsatte børn og unge i dit lokalområde? Nu har du muligheden. Ungdommens Røde Kors lancerer i uge 46 en ny kampagne, hvor det er muligt at donere en dagsløn à 2.500kr til udsatte børn og unge.

Få en jakke og omtale

Som tak for støtten får du en jakke fra FRISTADS KANSAS med logo, som kan bæres i hele kampagneugen. Derudover modtager du et støttediplom, et digitalt emblem til at sætte på mail, hjemmeside og nyhedsbrev, og infofoldere til at dele ud til kunder. Desuden får du en pressemeddelelse med sit navn i lokalavisen og navnet bliver ligeledes vist tydeligt på kampagnens hjemmeside.

Meld dig allerede nu

Har du lyst til at give en hjælpende hånd, kan du allerede nu melde dig til på


kampagnens hjemmeside her

Efter tilmelding modtager du en faktura på støttebeløbet à en dagsløn svarende til 2.500kr. Er du interesseret i at støtte med mere, skal du bare informere om hvor mange sponsorater, du ønsker at støtte med.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til kampagnen, kan du kontakte projektleder Sidsel Nybo Andersen på telefon 28 94 07 92.