Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Støjberg fik gode råd om integration

Betonproducenten CRH Concrete har succes med at få flygtninge i virksomhedspraktik. Virksomheden er klar til flere flygtninge, men det er ikke let. Inger Støjberg (V) besøgte CRH Concrete for at få gode råd til en bedre integration

Otte flygtninge er en del af medarbejdergruppen hos betonproducenten CRH Concrete. Her er de i gang med en succesfuld virksomhedspraktik. Flygtningene arbejder dedikeret og har ikke problemer med at passe arbejdstiden, selv om det kræver, at sprogskolen klares om aftenen. Meldingen fra virksomheden er derfor, at der er plads til endnu flere. Nærmere bestemt ti udover de otte flygtninge, der lige nu er i praktik.

 

Bureaukrati skal ikke spænde ben for integration

Da CRH Concrete har afdelinger flere steder i landet, kræver det kontakt til flere jobcentre og flere kommuner. Og her varierer indsatsen alt for meget. Derfor havde CRH Concrete fredag 11. marts inviteret Udlændinge-, Integrations- og Boligminister Inger Støjberg til virksomhedens afdeling i Viby Sjælland for at få gode råd til, hvordan flere flygtninge kommer ud på arbejdsmarkedet.

 

På mødet deltog også Dansk Byggeris administrerende direktør Lars Storr-Hansen, der understregede, at byggeriet gerne vil tage del i integrationen, men at der skal ryddes op i bureaukratiet, så det ikke spænder ben for særligt branchens mange mindre virksomheder.

 

Besøget så ud til at gøre indtryk på ministeren, der efterfølgende lovede at regeringen vil tage de gode råd med i det kommende arbejde.