Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Stem på projekter til Bæredygtig Beton Prisen

To klimaløsninger og et bydelsprojekt er nomineret til Bæredygtig Beton Prisen. Det er Lindevangsparken på Frederiksberg, sØnæs i Viborg og Musicon i Roskilde. Du kan stemme her

Fælles for de tre nominerede projekter er, at de har brugt betonen bæredygtigt og multifunktionelt. På hver deres måde er betonen brugt som gennemgående arkitektonisk materiale, den udfylder en teknisk funktion og den bruges rekreativt. 

De tre nominerede projekter
I sØnæs i Viborg og Lindevangsparken på Frederiksberg har man brugt betonens unikke egenskaber til at løse komplicerede klimaudfordringer, mens man i Musicon-området i Roskilde har genbrugt de gamle betonkonstruktioner og betonbelægninger som en integreret del af den nye bydel.

Stem
Frem til 17. marts kæmper de tre nominerede projekter om Bæredygtig Beton Prisen, som gives til det projekt, der får flest stemmer.

Alle kan stemme her


Offentliggørelse
Vinderen afsløres den 30. marts ved en prisfest i Dansk Arkitektur Center, hvor In-situ Prisen og Betonelement Prisen også uddeles. 

Dommerpanelet 
I dommerpanelet sidder blandt andre Lene Espersen fra Danske Arkitektvirksomheder og Torben Möger Pedersen fra PensionDanmark.