Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Betalingssatser skal ikke reguleres endnu

Vent med at regulere satser eller indlede lokale lønforhandlinger, før det endelige afstemningsresultat er vedtaget. Det forventes klar efter påske

Dansk Byggeri har indgået aftaler med de modstående forbund på alle overenskomster for en treårig periode med ikrafttrædelse pr. 1. marts 2017.

Mæglingsforslaget skal vedtages først
Da forligene indgår i det mæglingsforslag, som Forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked, skal der ikke ske nogen ændring af betalingssatser, før mæglingsforslaget er vedtaget og offentliggjort.

Resultat forventes klar efter påske
Mæglingsforslaget er ikke fremsat endnu. Det forventes at ske snarest, men med en afstemningsperiode på typisk tre uger forventes det endelige resultat først klar efter påske.

Spørgsmål 
Du kan kontakte Arbejdsgiversekretariatet i Dansk Byggeri på telefon 72 16 00 00 eller mail ags@danskbyggeri.dk, hvis du har spørgsmål.