Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Dansk Byggeri forventer fremgang i 2017 og 2018

Dansk Byggeris nye konjunkturanalyse viser, at beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen forventes at stige i 2017 og 2018. Det skyldes især øget nybyggeri og renovering, mens anlæg går tilbage. Læs konjunkturanalysen her

Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen forventes at stige fra 161.700 personer i 2016 med 3.300 personer i 2017 og yderligere 5.000 personer i 2018, så vi rammer et niveau på 170.000 personer.

 

Beskæftigelse over normalen

Fra bunden under Finanskrisen frem til og med 2018 vil beskæftigelsen stige med ca. 25.000 til i alt 170.000 beskæftigede. Det er over normalen, som er cirka 160.000, men langt fra det niveau på næsten 190.000, som bygge- og anlægssektoren oplevede under den seneste højkonjunktur.


Nybyggeri
Der er fremgang i boligbyggeriet, som både stiger på grund af urbaniseringen, der kræver store investeringer, og på grund af et højt niveau af nybyggeri af almene boliger.

 

Renovering

Samtidig er markedet for reparation og vedligehold i fremgang, og det ventes at stige i både 2017 og 2018. Der er kommet gang i omsætningen af boliger i de større byområder, og det kaster renoveringsaktiviteter af sig.


Anlæg

Anlægsmarkedet går derimod tilbage i 2017, da vejinvesteringer for tredje år i træk falder betydeligt. Men planlagte arbejder med især el- og gasnettet løfter markedet en smule igen i 2018.

 

Læs konjunkturanalysen her.