Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Dansk Byggeri udvider betjeningen af Fugebranchen FSO

Claus Dahl er ansat i afdelingen Erhvervs- og brancheservice i Dansk Byggeri den 1. april 2017

Claus Dahl er uddannet byggetekniker og har erfaring som både faglærer og tømrermester. Hos Dansk Byggeri skal Claus arbejde som konsulent for Fugebranchen FSO, hvor han skal hjælpe med at fremme en faglig korrekt anvendelse af fuger og øge kendskabet til Fugeguiden (www.fugeguide.dk) og fugebranchen generelt.

Nysgerrig af natur
Claus har altid været meget interesseret i byggeri, og da han er nysgerrig af natur, var det nemt for ham at blive interesseret i arbejdet med Fugeguiden, fordi han på et tidspunkt delte kontor med dem, der var med til at udvikle den. Ud over uddannelsen som byggetekniker er Claus udlært tømrer og har været selvstændig i 18 år samt faglærer både før og efter, han var selvstændig.

Kontor i Vejen – men mest på landevejen
Claus får kontoradresse hos Byggeriets Kvalitetskontrol, byggeriets uafhængige kontrolinstans, som beskæftiger sig med certificeringsordninger inden for mange af byggeriets brancher. Men Claus kommer til at bruge en masse tid på landevejen, så han kan servicere Fugebranchen FSO bedst muligt.

For Claus er det vigtigt, at der er plads til at undersøge tingene til bunds og ”nørde” med dem, og som han selv siger, vil han gerne være klogere hver dag, når han går hjem, end han var, da han kom om morgenen.