Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Få dagsbevis til gulpladebiler på fem minutter

Vil du køre privat i din eller firmaets gulpladebil, skal du have et dagsbevis, som du kan købe fem minutter før, du skal bruge det. Download SKATs app.

Har du tidligere prøvet at købe et dagsbevis og tænkt, at det var lidt besværligt, og at du skulle forbi en computer og en printer mindst en time før, du skulle bruge dagsbeviset?

Det behøver du ikke længere. Med SKATs app kan du købe et dagsbevis indtil 5 minutter før, du skal bruge det. Efter du har købt det, ligger det på din telefon i et gyldigt format.

Appen hedder SKAT og kan downloades gratis fra AppStore og GooglePlay.

Sådan køber du et dagsbevis:

  1. Åbn appen og vælg Køb dagsbevis
  2. Skriv bilens registreringsnummer samt dato og tidsrum for hvornår dagsbeviset skal gælde
  3. Betal beløbet. Prisen på et dagsbevis er 185 kr. eller 225 kr.
    Du skal logge på med NemID for at betale, hvis du ikke allerede er logget ind
  4. Dagbeviset er klar i appen efter fem minutter. Du behøver ikke efterfølgende at logge på for at se det.

Læs mere om køb af dagsbevis


Appen byder på flere tjenester
Med SKATs app får du også adgang til en række andre tjenester. Fx kan du se din virksomheds frister, og du kan indberette og betale moms med få klik.

Se mere om SKATs app