Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Få indflydelse på håndtering af byggeaffald

På ERFA-gruppemøder for entreprenører og håndværkere kan du give input til vejledninger om byggeaffald. Tilmeld dig her

Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald (VHGB) inviterer til anden runde af ERFA-gruppemøder for entreprenører og håndværkere. Møderne er for alle med interesse i muligheder og barrierer ved byggeaffaldet, og som ønsker at opnå indflydelse på VHGB’s vejledning.

Giv input til vejledninger
På ERFA-gruppemøderne kan du give input til, hvilke emner og praktiske problematikker der bør indgå i vejledningerne. VHGB vil sikre, at vejledningerne, herunder deres lovfortolkninger, får et konkret og praktisk anvendeligt indhold, der tager fat om dagligdags udfordringer med byggeaffaldet.

Videndeling
Møderne giver desuden rig lejlighed for at videndele med andre om, hvordan man håndterer og genanvender byggeaffaldet samt de muligheder og begrænsninger, der er ved det.

Tid og sted
Møderne afholdes:

  • Aarhus: 19. april 2017, eftermiddag
  • København (Kongens Lyngby): 25. april 2017 eftermiddag


Tilmelding
Tilmeld dig via VHGB’s hjemmeside. Skriv i beskedfeltet, hvilken ERFA-gruppe du ønsker at deltage i, og om det skal være i Kongens Lyngby eller Aarhus. Herefter vil du blive kontaktet af VHGB med nærmere informationer.