Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Flygtninge skaber behov for 1300 nye institutioner

En ny analyse viser, at antallet af flygtningebørn vil stige kraftigt og skabe et behov for 1.300 nye institutioner frem mod 2028

Selvom der ikke længere går flygtninge på motorvejen, er strømmen ikke stoppet. I de kommende år vil familiesammenføringer og fortsat krig og uro flere steder i verden betyde, at Danmarks befolkning vil vokse som følge af indvandringen.

Undgå lukning af skoler
Flygtningene og deres børn kan være med til at sikre, at der er børn nok i yderområderne til at undgå lukninger af skoler og institutioner.

77 flere skoleklasser på landet
Hvis vi ikke modtog flygtninge, svarede det til at miste yderligere 12.000 børn og unge uden for de største byer. For landområderne svarer det til at bevare 77 skoleklasser.

Renovere skoler
Det betyder samtidigt, at kommuner i yderområderne skal være klar til at renovere en del af de udtjente institutioner, som de ellers havde udsigt til at skulle lukke.

Byer mangler 800 institutioner

Væksten i børnetallet som følge af urbanisering og flygtninge betyder, at der er brug for 800 nye institutioner alene i de fem største byer frem mod 2028.

Planlægningen af nybyggeriet

Derfor er det væsentligt at komme i gang med planlægningen af nybyggeriet og udvidelserne af institutioner og skoler i byerne allerede i dag.