Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Gode råd om at forebygge nedslidning på DM i Skills 2017

Byggeriets Arbejdsmiljøbus (Bam-bus) og PensionDanmark deltog med en sundhedsstand ved DM i Skills. Her gav de råd om at forebygge nedslidning og fortalte om behandlingsmuligheder i sundhedsordningen

På sundhedsstanden fik de unge og øvrige besøgende bl.a. gode råd om, hvordan de bedst muligt passer på deres krop fx ved at undgå tunge løft, ved relevante øvelser eller ved at søge behandling for smerter og skader via sundhedsordningen i PensionDanmark.

Om Byggeriets Arbejdsmiljøbus
Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste, som formidler god arbejdsmiljøpraksis til byggepladser, byggevirksomhederne og deres ansatte. Byggeriets Arbejdsmiljøbus er etableret af Dansk Byggeri og 3F og har tilslutning fra Dansk Håndværk, Kooperationen, Danske Isoleringsfirmaers Brancheforening, Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund, Dansk Metal, BJMF København og Bygherreforeningen.

Se mere på www.bam-bus.dk


PensionDanmarks sundhedsordning

Der er mange muligheder i medarbejdernes sundhedsordning i PensionDanmark:

  • Få behandlinger hos en fysioterapeut, kiropraktor, massør eller zoneterapeut ved problemer i led, muskler og sener. Man behøver ikke gå til lægen først
  • Hurtig diagnose. Ordningen hjælper medarbejdere, hvis de er blevet henvist til en speciallæge fra deres egen læge. De får hjælp fra en sygeplejerske, der hjælper dem gennem sundhedssystemet uden unødig ventetid
  • Rådgivning fra et sundhedsteam af sygeplejersker og socialrådgivere, hvis man har været syg i længere tid eller har risiko for langtidsfravær fra arbejdspladsen. Virksomheden kan også ringe til sundhedsteamet
  • Psykologhjælp med mulighed for personlig samtale, hvis man har problemer på jobbet som fx mobning eller stress og ved private problemer som fx skilsmisse eller dødsfald
  • Misbrugsrådgivning, hvor man kan få hjælp til at få bugt med fx misbrug af stoffer, alkohol og medicin.

Se mere på www.pension.dk/sundhed