Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Henrik vil forløse byggeriets politiske potentiale

Direktionen har ansat Henrik Keinicke som chef for Public Affairs pr. 1. februar 2017

Som chef for Public Affairs i Dansk Byggeri skal Henrik sørge for en god dialog med organisationer, virksomheder, politikere, embedsmænd og journalister. Henrik skal hjælpe med at sætte ord på, hvordan bygge- og anlægsbranchen bidrager til et bedre samfund for os alle sammen.

Kendt ansigt i branchen

Henrik arbejdede i Dansk Byggeri fra 2010 – 2011, hvor han tog sig af politikudvikling, analyse, mediearbejde og politikerkontakt inden for områder som skat, afbureaukratisering, finansiering, energirenovering og en række andre emner. Derfor er Henrik et velkendt ansigt hos Dansk Byggeri, men også i branchen, og han har stor forståelse for hvilke ting, der er vigtige for Dansk Byggeris medlemmer.