Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Flest klager i Hovedstadsområdet

I 2016 modtog Byggeriets Ankenævn 730 sager om byggeri med fejl og mangler. Tømrerfaget stod for 43 procent af klagesagerne, murerfaget for 25 procent og køkkener for 10 procent. Forbrugerne fik medhold i 79 procent af de behandlede klagesager

I Byggeriets Ankenævn modtager man klager fra forbrugere, der er utilfredse med et byggeprojekt, de har fået udført af en håndværker. Opgørelsen over klager i 2016 viser, at ankenævnet i alt modtog 730 sager.

Flest klager i Hovedstadsområdet

Hovedstadsområdet stod for den største andel af klagesagerne, som udgjorde 41 procent i 2016 – en tendens, der har været den samme i de senere år.

Sagsmængden kan være udtryk for, at der er kommet mere gang i byggeriet igen, og der er normalt størst byggeaktivitet i Hovedstadsområdet, så det er meget normalt, at det er det billede, der tegner sig.

43 procent klagesager i tømrerfaget

Kigger man nærmere på tallene for de forskellige faggrupper, er billedet også nogenlunde det samme, som det plejer at være. Tømrerfaget stod i 2016 for 43 procent af klagesagerne, mens murerfaget indgik i 25 procent af sagerne. Sager om køkkener indtager som noget nyt tredjepladsen med ti procent af de indkomne sager.

Forbrugerne vinder

Forbrugerne har fået helt eller delvist medhold i 79 procent af de behandlede klagesager, og det største udbedringsbeløb blev fastsat til 600.000 kr. i en sag om belægning med nye granitfliser

Læs årsberetning

Du kan læse Byggeriets Ankenævns Årsberetning 2016 her

Om Byggeriets Ankenævn

Byggeriets Ankenævn er et samarbejde mellem Forbrugerrådet Tænk, Parcelhusejernes Landsforening og Dansk Byggeri.