Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Konsulent med 30 års erfaring til Dansk Byggeri

Synnøve Klitgaard skal arbejde på at få flere faglærte i bygge- og anlægsbranchen

Synnøve er ansat som konsulent i Dansk Byggeris afdeling for regionalpolitik, arbejdsmarked og uddannelse fra 1. marts 2017.

3-årigt projekt

Synnøve skal arbejde på et 3-årigt projekt, der har som mål at få flere faglærte i bygge- og anlægsbranchen. Hendes opgave bliver at rejse rundt i blandt andet Midt- og Vestjylland, Sydjylland og på Sjælland, hvor hun skal arbejde med aktørerne på uddannelsesområdet.

30 års erfaring fra vejbranchen

Synnøve har 30 års erfaring fra vejbranchen, og derfor har hun et indgående kendskab til byggeri og anlæg, ligesom hun har gode relationer til nogle af de største entreprenører i branchen.  Senest kommer hun fra en stilling som centerleder i Viadania.