Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Medlemmernes Dag

Den 2. juni 2017 sætter Dansk Byggeri medlemmerne endnu mere i centrum. Det betyder, at alle medarbejdere ringer til medlemsvirksomheder i tidsrummet fra kl. 7 til 12 og lytter til deres behov og udfordringer.

Vi afholder Medlemmernes Dag for at opnå bedre kendskab til medlemmerne og deres behov. Mange medarbejdere i Dansk Byggeri har kontakt med medlemmerne i det daglige, men det er langt fra alle. Derfor er dagen en mulighed for lytte og tage ved lære af vores medlemmer.

Forbedring af medlemskab
Vi bruger ikke bare dagen på snak, men stiller alle medlemmer følgende spørgsmål:

  • Hvad bruger du Dansk Byggeri til?
  • Er du tilfreds med dit medlemskab hos Dansk Byggeri?
  • Hvad er din virksomheds største udfordring lige nu?

Alle Dansk Byggeris medarbejdere noterer medlemmernes tilbagemeldinger og behov, som vi senere samler og systematiserer, så vi kan forbedre vores ydelser, rådgivning mv.

Sprede kendskab til ydelser
Flere medlemmer er ikke klar over, hvad de kan få hjælp til i Dansk Byggeri. Derfor bruger vi også dagen til at fortælle om Dansk Byggeris rådgivning og ydelser.

Mellemstore medlemsvirksomheder
I år vil vi koncentrere os om at ringe til de mellemstore virksomheder med 10-50 ansatte. Tidligere har vi talt med mindre virksomheder, men denne gang tager vi kontakt til de større.

Sidste år var en succes
I 2016 nåede vi i fællesskab at tale med knap 800 medlemmer. 66 % af medlemsvirksomhederne var tilfredse med deres medlemskab hos Dansk Byggeri. Og mange virksomheder fandt ud af, at de kan bruge Dansk Byggeri endnu mere.