Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Nye digitale værktøjer skal effektivisere byggeprocessen

På Dansk Byggeris it-messe 2017 kan du stifte bekendtskab med, hvordan NCC og Aarsleff arbejder med nye digitale metoder, der bl.a. skaber et større overblik over byggeprocessen fra start til slut

Byggebranchen anvender i stigende grad nye byggeteknologier, som 3D, BIM (Building Information Modelling) og VDC (Virtual Design and Construction). Det får betydning for både rådgivere, underentreprenører, bygherrer og materialeleverandører i fremtiden. Hos NCC og Aarsleff arbejder man strategisk med de nye digitale metoder, og det vil de to virksomheder fortælle om på Dansk Byggeris it-messe, hvor du også kan få et indtryk af samarbejdets betydning for byggeriets værdikæde.

Hvor og hvornår
Messen afholdes i Taastrup den 7. februar og i Aarhus den 8. februar 2017, hvor Dansk Byggeri har samlet 25 it-leverandører i samarbejde med BASIT, byggeriets uvildige it-rådgiver. It-leverandørernes værktøjer retter sig mod de udfordringer, som bygge- og anlægsbranchen står over for hver dag.

Den 7. februar 2017, kl. 15-16 i Taastrup fortæller områdechef for VDC i NCC, Thomas Hejnfelt, hvordan virksomheden arbejder med at bruge 3D, BIM og VDC til at inddrage medarbejderne og effektivisere byggeprocessen.

Den 8. februar 2017, kl. 15-16 i Aarhus kan du møde Development Manager i Aarsleff, Hjörtur Sigurðssons, der vil fortælle om arbejdet med at optimere virksomhedens bygge- og anlægsprojekter ved hjælp af 3D, BIM og VDC.

Tilmed dig her

Der er gratis adgang for alle Dansk Byggeris medlemmer

Hvis du har meldt dig til og alligevel ikke kan komme, så husk at melde afbud, da vi forbeholder os retten til at opkræve et no show-gebyr på 400kr. ekskl. moms