Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Politisk flertal for nyt håndværkerfradrag

Dansk Byggeri glæder sig over, at der er politisk flertal for et nyt håndværkerfradrag. Dansk Byggeri foreslår, at håndværkerfradraget bliver permanent.

Dansk Byggeri har flere gange dokumenteret, at håndværkerfradraget modvirker sort arbejde og øger arbejdsudbuddet.

 

Permanent håndværkerfradrag

Dansk Byggeri foreslår nu at gøre et nyt håndværkerfradrag permanent. Hidtil har vi haft håndværkerfradraget kørende for et par år af gangen. Det har skabt usikkerhed, da folk ikke nødvendigvis når at bruge det for en kort periode. I Sverige har de gennem mange år, og med stor succes, holdt fast i et permanent og økonomisk attraktivt håndværkerfradrag.

 

Populært blandt danskerne

Da håndværkerfradraget var på sit højeste, kunne danskerne få fradrag til det meste håndværkerarbejde. Og mere end 600.000 danskere benyttede sig i 2014 af håndværkerfradraget. Dog har det seneste grønne håndværkerfradrag i 2016 og 2017 ikke haft samme appel.

 

- Vi håber nu på, at det politiske flertal vil sikre ro om et kommende håndværkerfradrag, som gerne må gøres lige så bredt, som det var før 2015. Det vil gøre håndværkerfradraget mere gennemskuelig for både forbrugere og håndværkere. Vi kan samtidig undgå den hamstring, som kommer med tidbegrænsede håndværkerfradrag, fortæller adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.