Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Urimelig fremstilling af danske håndværkere

Dansk Byggeri mener ikke, at TV2s fremstilling af danske håndværkere er rimelig. Politikens chefredaktør kalder udsendelsen for ”journalistisk klamphuggeri”

Programmet ”Danmark mod Østeuropa” blev vist på TV2 torsdag den 12. januar, og Dansk Byggeri har både før og efter lagt afstand til udsendelsen.

Uærlig fremstilling
I udsendelsen bliver danske håndværkere fremstillet i et meget dårligt lys fx med  scener, hvor der bliver drukket alkohol, og der bliver holdt meget lange pauser, mens et hold polske håndværkere fremstilles helt anderledes positivt – som imødekommende, dygtige og effektive. Udsendelsen tegner ikke et billede af hverdagen på de fleste danske byggepladser.

Falske præmisser
Dansk Byggeri beskylder TV2 og deres produktionsselskab for at kreere udsendelsen på præmisser, der ikke er ærligt fremlagt for de deltagende. De danske håndværkere fik at vide, at programmet skulle handle om socialt arbejdsmiljø.

Fejlbedømmelse af arbejdsmiljø og byggeteknik
I udsendelsen er der også store problemer med at overskue og bedømme de arbejdsmiljømæssige forhold, og der er alvorlige byggetekniske fejlslutninger. Fx dumper de polske håndværkere ikke, selvom de undlader montere et såkaldt dampspærre, som eksperter siger er nødvendigt i det konkrete tilfælde.

Journalistisk klamphuggeri
I TV2-programmet Presselogen, der diskuterer aktuelle presseetiske problemer, bliver TV2 massivt kritiseret.  Politikens chefredaktør kalder udsendelsen for ”journalistisk klamphuggeri”. Også Danmarks Radios mediemagasin Mennesker og Medier retter kritik mod de uærlige præmisser, som udsendelsen er skabt på.

 Mediechef: TV 2-program er journalistisk klamphuggeri


Negativ betydning for branchen
Dansk Byggeri har i en række udsendelser og i skrevne medier gjort det klart, at de journalistiske problemer kan have en negativ betydning for branchen fremadrettet.

Pressenævnet
Dansk Byggeri vil, når den anden udsendelse den 19. januar er sendt, afgøre, om sagen skal indgives for Pressenævnet, eller om det vurderes, at den gennemgående kritik af udsendelsen gør det overflødigt.

Læs også
Dansk Byggeri beklager TV2-makværk

Når TV2 gør underholdning til nyheder