Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Vær opmærksom, når du bruger dampspærre

Efterhånden har byggebranchen fået styr på at montere dampspærre såfremt forudsætningerne er i orden. Men der kan stadig være nogle faldgruber, som du bør have for øje i din virksomhed

Genbrugsplast kan være problematisk
Mange dampspærrer indeholder genbrugsplast. For miljøet er det en rigtig god idé, men det kan være problematisk, hvis du ikke sikrer dig, at levetiden er parallel med de konstruktioner, som dampspærren er bygget ind i. Hvis en dampspærre svigter, kan det resultere i store og dyre indgreb i den bygning, dampspærren er bygget ind i. Når det sker, opstår der risiko for, at der kommer råd, svamp og dårligt indeklima i bygningen.

Dampspærre kan dokumenteres
Siden 2014 har DUKO kunnet klassificere dampspærresystemer, men klassificeringen er ikke blevet brugt endnu. Ved klassificeringen bliver dampspærresystemets egenskaber testet af tredjepart, suppleret med en detaljeret egenkontrol.

Undersøg dokumentationsgrundlaget
Før man afgiver en ordrebestilling på et dampspærresystem, bør man undersøge dokumentationsgrundlaget inklusiv hjælpemateriale som gennemføringer, manchetter, krave og tape.

Spørgsmål
Kontakt chefkonsulent Niels Strange tlf: 40 33 64 94 eller nst@danskbyggeri.dk