Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
paragraf2

Skiltning på gulpladebiler og byggepladser på privat grund

Læs om reglerne for skiltning på gulpladebiler og skiltning på byggepladser på privat grund, der har været gældende fra 1. januar 2013

Skiltning på gulpladebiler
I korte træk skal biler på gule plader være forsynet med virksomhedens navn og CVR-nummer. Hvis dit virksomhedslogo entydigt identificerer din virksomhed, må du benytte logoet i stedet for virksomhedens navn, men stadig sammen med virksomhedens CVR-nummer. Det kan fx være, hvis din virksomheds navn indgår i logoet.

For biler fra udenlandske virksomheder gælder det, at RUT-nummeret skal fremgå af dokumentation, som ligger i bilens forrude.

Se faktaark om de endelige regler om skiltning på gulpladebiler
Skiltning på byggepladser på privat grund
Byggepladser på privat grund skal have skiltning, så det tydeligt fremgår, hvilke virksomheder, der udfører arbejde på byggepladsen.

Se faktaark om de endelige regler om skiltning på privat grundSe faktaark fra SKAT om detaljerne i skiltereglerne
Overtrædelse giver bøder
Overtrædelse af kravene om skiltning straffes med bøder.

Bøderne har følgende niveau:

  • 5.000 kr. første gang man overtræder reglerne
  • 10.000 kr. anden gang
  • 15.000 kr. tredje gang
  • 22.500 kr. fjerde gang

 

Kontakt

Juridisk afdeling
Tlf.: 72 16 00 00

Juridisk hotline
mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
fredag kl. 8.00-14.00

Mød Juridisk afdeling

Vidste du, at du i Juridisk afdeling kan få hjælp til fortolkning af konkrete aftalevilkår?

Læs mere i Juridisk afdelings præsentationsfolder