Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Konkurrenceret i byggeriet

Ved du, hvorfor konkurrencereglerne er relevante for din virksomhed, og er du klar over, om din virksomhed overtræder reglerne? Kom og hør Dansk Byggeri forklare, hvordan din virksomhed undgår at overtræde reglerne

Vores kursus om konkurrenceret i byggeriet er for dig, der udfører bygge- og anlægsopgaver – uanset opgavernes størrelse – og som gerne vil have en introduktion til de regler i konkurrenceloven, som har særlig betydning indenfor byggeriet.

På kurset vil vi gennemgå, hvornår der er tale om en konkurrencebegrænsende aftale, og hvornår der er tale om et kartel. Herudover vil de særlige regler, der gælder for konsortier og underentrepriseaftaler, kort blive gennemgået. På kurset kommer vi desuden ind på konkurrencereglerne på udbudsområdet. Endelig vil vi gennemgå de nyere skærpede sanktioner i tilfælde af overtrædelse af konkurrenceloven – vidste du fx, at det siden 2013 har været muligt at blive idømt fængselsstraf for overtrædelse af konkurrenceloven?

Undervisningen inddrager eksempler fra retspraksis, og der vil være mulighed for at diskutere egne problemstillinger fra den praktiske hverdag.

Målgruppe

Kurset er for alle, der har tid og lyst til at bruge en eftermiddag på de konkurrenceretlige regler. Kurset bygger på mundtlig dialog.

Kontakt

Juridisk afdeling
Tlf.: 72 16 00 00

Juridisk hotline
mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
fredag kl. 8.00-14.00

Mød Juridisk afdeling

Vidste du, at du i Juridisk afdeling kan få hjælp til fortolkning af konkrete aftalevilkår?

Læs mere i Juridisk afdelings præsentationsfolder