Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
kbh-KgsNytorv2

Overenskomster og love

I Danmark er der - i modsætning til udlandet - meget lidt ansættelseslovgivning, der regulerer forholdet mellem virksomhederne og medarbejderne. Det er derfor i meget vidt omfang overladt til arbejdsmarkedets parter at aftale løn- og ansættelsesvilkårene for medarbejderne

FAQ

  • Den danske model

    Parterne i aftalerne kan være en arbejdsgiver- og en lønmodtagerorganisation, en arbejdsgiver og den lokale medarbejderklub i virksomheden eller en arbejdsgiver og den enkelte medarbejder.

    Aftalerne kan forekomme i form af kollektiver overenskomster, lokale aftaler i en virksomhed eller en individuel ansættelseskontrakt.

    De indgåede aftaler (overenskomster, lokalaftaler, ansættelseskontrakter osv.) "smitter af" på resten af arbejdsmarkedet i Danmark, således at der i meget vidt omfang kommer til at gælde de samme regler for alle lønmodtagere i Danmark, uanset om man er omfattet af en kollektiv overenskomst eller ej.

    Et godt eksempel på indholdet af Den Danske Model er reglerne om arbejdstid. Danmark har sådan set ikke nogen arbejdstidslov. Arbejdstiden - ugentlig, daglig, fast, varierende, overtid, forskudt, osv. - aftales i de kollektive overenskomster eller i ansættelseskontrakten.

    Det er en stor fordel ved Den Danske Model, at aftaleparterne opfatter overenskomsterne som deres "egne", hvilket blandt andet medfører, at parterne er loyale over for aftalernes indhold og således indstillede på at overholde aftalerne.

    Systemet medfører endvidere, at overenskomstparterne har et stort detailkendskab til aftalernes indhold og historie, da parterne selv har været med til etableringen af aftalerne.

  • Hvem gælder overenskomsterne for

    Overenskomsterne gælder for alle Dansk Byggeris medlemmer. Det betyder, at overenskomsterne skal overholdes over for alle medarbejdere, uanset om medarbejderen er medlem af en fagforening eller ej.

    Det gælder dog ikke for HK-overenskomsten, Formandsoverenskomsten og Lederaftalen.

    HK-overenskomsten gælder først når 50% af medarbejderne i en del af virksomheden - f.eks. på kontoret - er medlem af HK, og HK overfor virksomheden begærer, at overenskomsten skal gælde. Har HK ikke begæret overenskomst, gælder reglerne i funktionærloven for disse medarbejdere.

    Formandsoverenskomsten og Lederaftalen gælder kun de medarbejdere, der er medlem af henholdsvis Dansk Formands Forening og Ledernes Hovedorganisation.

  • Overenskomstperioder

    Overenskomsternes varighed aftales ved de periodevise forhandlinger. Gennem de seneste forhandlinger er der en tendens til at aftale længere overenskomstperioder. Perioderne har udviklet sig på følgende måde:

    1985 - 1987 2 år (forlængelseslov)
    1987 - 1991 4 år (midtvejsforhandlinger om satser i 1989)
    1991 - 1993 2 år
    1993 - 1995 2 år
    1995 - 1997 2 år
    1997 - 1998 1 år (mhp. at opnå samme udløbstid blandt DA's overenskomster)
    1998 - 2000 2 år
    2000 - 2004 4 år (satsforhandlinger i 2003)
    2004 - 2007 3 år
    2007 - 2010 3 år
    2010 - 2012 2 år
    2012 - 2014 2 år

    2014 - 2017 3 år

    2017 - 2020 3 år

  • Arbejdstid

    Udgangspunktet i overenskomsterne er en 37 timers arbejdsuge. Overenskomsterne indeholder endvidere regler om fleksibel arbejdstid. Hermed får virksomhederne mulighed for at tilpasse arbejdstiden til den enkelte virksomheds drift og behov: daglig, ugentlig, periodevis, årsnorm, tidspunkt på døgnet, deltid, gennemsnitlig osv.

    Overenskomsterne indeholder forskellige muligheder. Nærmere rådgivning om reglerne fås ved henvendelse til Arbejdsgiversekretariatet i Dansk Byggeri på telefon 72 16 00 00.

  • Timeløn

    Timelønnen er betalingen pr. tidsenhed. Man skelner mellem minimalløn (inden for nogle områder hedder det mindstebetaling) og normalløn.

    På minimallønsområderne aftaler organisationerne en minimumssats, som virksomhederne mindst skal betale medarbejderne. Minimallønssatsen er ikke et udtryk for den løn, som den enkelte medarbejder skal have udbetalt for sit arbejde, men angiver alene at virksomheden ikke må betale en mindre samlet løn til medarbejderen end overenskomstens minimallønssats. Lønnen til den enkelte medarbejder aftales direkte mellem virksomheden og medarbejderen- eventuelt i form af et personligt tillæg til minimallønssatsen.

    Dansk Byggeris overenskomster er minimallønsoverenskomster.

    På normallønsområderne aftaler organisationerne den løn, som den enkelte medarbejder skal have udbetalt. Det er således organisationerne, der ved deres aftale fastsætter den udbetalte løn til den enkelte medarbejder.

    Tendensen i Danmark går i retning af, at lønnen til den enkelte medarbejder aftales i den enkelte virksomhed og ikke ved forhandlingsbordet mellem overenskomstparterne.

  • Akkord

    Overenskomsterne for de timelønnede indeholder endvidere regler om akkord. Akkord er en produktionsfremmende arbejdsform, hvor medarbejderne aflønnes efter det de producerer.

    Der findes 2 akkordformer prislisteakkord og aftalt akkord. Ved prislisteakkord benyttes de prislister, der er aftalt mellem Dansk Byggeri og fagforbundene, til at fastsætte prisen for et bestemt stykke arbejde. Ved aftalt akkord - også kaldet slump akkord aftaler arbejdsgiveren og medarbejderen en pris for et bestemt stykke arbejde inden arbejdets start.

    Overenskomsterne indeholder detaljerede regler om akkord, herunder frister for kritik af arbejdet.

  • Pension

    Ved overenskomstforhandlingerne i 1991 aftalte parterne, at der skulle oprettes en arbejdsmarkedspensionsordning på bygge- og anlægsområdet. Ordningen trådte i kraft i 1993. Ordningen omfatter medarbejdere, der er fyldt 20 år og som har mindst ½ års erhvervserfaring.

    Pensionsbidragene fastsættes ved overenskomstforhandlingerne og fordeles med 2/3 til arbejdsgiverne og 1/3 til medarbejderne. Pensionen betales af den ferieberettiget løn.

    Udviklingen i pensionsbidragene er følgende:

    2016: 12 %

    2015: 12 %

    2014: 12 %

    2013: 12 %
    2012: 12 %
    2011: 12 %
    2010: 12 %
    2009: 12 %
    2008: 12 %
    2007: 11,4 %
    2006: 10,8 %
    2005: 10,2 %
    2004: 9,6 %
    2003: 9,0 %
    2002: 7,8 %
    2001: 6,6 %

  • "Bløde pakker"

    De "bløde pakker" er socialt prægede arbejdsgiverbetalinger, som ikke er løn for udført arbejde, men løn som betales til medarbejderne under deres fravær i visse nærmere angivne sociale omstændigheder. Arbejdsgiverens ydelser supplerer den sociale lovgivning på ansættelsesområdet (f.eks. dagpengeloven). Der er typisk tale om løn under fravær på grund af sygdom/tilskadekomst, løn i en periode under barsels-/forældreorlov, løn under fravær til barns 1. sygedag osv.

  • Det fagretlige system

    Overenskomsterne indeholder regler om, hvordan tvister mellem medarbejderne og arbejdsgiveren skal behandles f.eks. arbejdsnedlæggelser, manglende lønudbetaling osv.

    Systemet er delt i to dele - en vedrørende brud på overenskomsten og en vedrørende fortolkning af overenskomsten.

    Sager om fortolkning af overenskomsten behandles i første omgang ved en lokalforhandling mellem virksomheden og fagforeningen. Bliver parterne ikke enige indkaldes til et mæglingsmøde, der typisk afholdes på virksomheden. Her deltager fagforeningen (lokalafdelingen) med deres medlemmer, virksomheden og Dansk Byggeri.

    Såfremt der ikke opnås enighed indkaldes til organisationsmøde, der typisk holdes hos Dansk Byggeri. På mødet deltager fagforbundet med deres medlemmer, virksomheden og Dansk Byggeri.

    Såfremt der ikke opnås enighed videreføres sagen for en faglig voldgift. Voldgiften består af 5 medlemmer. Alt afhængig af sagen er opmanden en juridisk dommer - typisk en højesteretsdommer - eller en fagdommer med speciale på området. Herudover er der to repræsentanter fra lønmodtagerorganisationen og 2 repræsentanter fra arbejdsgiverorganisationen til at afgøre sagen. Den faglige voldgift afsiger en kendelse, der ikke kan ankes.

    Brud på overenskomsten behandles i første omgang på et fællesmøde i DA. På mødet deltager på arbejdsgiverside virksomheden, Dansk Byggeri og DA og på lønmodtagersiden medarbejderen, fagforeningen og LO. Såfremt parterne ikke blive enige om et forlig, anlægges sagen for Arbejdsretten.

    Arbejdsretten er en domstol, og afgørelse fra Arbejdsretten er endelige, dvs. de ikke kan ankes.

  • Hvor finder jeg overenskomsten

    Overenskomsterne findes på Dansk Byggeris hjemmeside. Overenskomsterne findes også i bogform, der kan bestilles via servicebutikken. Alle overenskomsterne er på dansk, men hovedoverenskomsterne bliver oversat til engelsk, tysk og polsk.

  • Spørgsmål til overenskomsterne

    Har du spørgsmål til overenskomsterne, kan du rette henvendelse til Arbejdsgiversekretariatet i Dansk Byggeri på telefon 7216 0000 eller ags@danskbyggeri.dk

Kontakt

Arbejdsgiversekretariatet mandag til torsdag fra kl. 08.00 - 16.00 og fredag kl. 08.00 - 14.00 på telefon 72 16 00 00 eller e-mail: ags@danskbyggeri.dk

Lønoversigt

Lønoversigten giver et overblik over de satser, virksomhederne bruger i det daglige.
Lønoversigt 

Fri- og feriefridags oversigt

Har medarbejderne fri den 24. dec., 1. maj, Grundlovsdag mv.? Skal virksomheden betale løn? Find svarene i Dansk Byggeris oversigt over fridage og feriedage.
Fri- og feriefridags oversigt