Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
computer-modelfoto

Anvendt teknologi

God virksomhedsdrift handler bl.a. om økonomisk overblik, styr på likviditeten, klarhed over produktion og materialer versus tidsforbrug - men hvor kommer it ind i billedet?

It er din vej til struktur, overblik, effektivitet og bedre produktivitet. Ofte kan det give de modsatte associationer og fremkalde skrækscenarier, hvor produktionen går i stå grundet it-vanskeligheder, men nøglen er at finde de rigtige it-værktøjer til netop din virksomhed og dernæst at få dem implementeret korrekt.

På undersiderne her kan du læse om både værktøjer og samarbejdspartnere, som kan hjælpe dig til en bedre styring af din virksomhed.

Det er vigtigt, at man gør sig klart, at it ikke udskiftes natten over, og at man gør klogt i at starte med et område af gangen. Fx ved et bedre kalkulationsværktøj eller indenfor dokumenthåndtering. På den måde sikrer man sig, at systemerne bliver implementeret ordentligt før man introducerer et nyt system.

Mange it-værktøjer til bygge- og anlægsbranchen har stor fokus på anvendelighed og brugervenlighed. Det skal være let at sætte sig ind i, og vigtigst af alt skal det fungere på byggepladsen såvel som i skurvognen - man skal hurtigt kunne indtaste data og få overblik.

Vi anbefaler bl.a. at bruge professionel rådgivning INDEN du vælger virksomhedens næste it-investering, da det kan spare dig for dyre fejlinvesteringer og spildte ressourcer.
Læs mere om professionel it-rådgivning her

Når du har købt it-værktøjer, kan det være svært at få dem ordentligt implementeret eller udnyttet til fulde, og i den forbindelse har vi sørget for en rabataftale med firmaet Edutasia, som udbyder kurser i konkrete it-systemer.
Læs mere om Edutasia her