Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Professionel it-rådgivning

Dansk Byggeri samarbejder med it-rådgivningsvirksomheden BASIT, som er en uvildig rådgiver med fingeren på pulsen, hvad angår smarte løsninger til en hverdag i bygge- og anlægsbranchen.

BASIT har gennem mange år hjulpet Dansk Byggeris medlemmer med at analysere behovet i håndværksvirksomheder for derefter at matche med de rette it-værktøjer. Fokus ligger i funktionalitet og brugervenlighed, så det kan lette din hverdag fra dag et.

Undgå dyre fejlinvesteringer og forkerte leverandørvalg
Med BASITs hjælp ender du med at stå med en anbefaling og plan for hvilke it-værktøjer og systemer, der er de bedste for din virksomhed. BASIT udfærdiger anbefalingen med øje for de it-systemer, I allerede har købt og bruger - således spiller nyt og gammelt it sammen.

It-planen tager udgangspunkt i jeres virksomheds profil, styringsmæssige udfordringer samt jeres egne holdninger og forventninger til, hvor i virksomheden it-værktøjerne kan og skal gøre en forskel i arbejdsprocesserne.

I den indledende snak aftaler du med BASIT, hvor meget hjælp, du ønsker. Nogle ønsker blot at få kortlagt, hvilke områder, der er vigtigst at fokusere på, mens andre ønsker assistance til implementering og vedligeholdelse. Det er op til dig.

Det handler ikke om, hvor meget it du skal købe – det handler om hvor lidt it, du kan nøjes med!

- Det vigtigste er at koncentrere sig om en løsning af gangen. Det kan lægge en produktion ned, hvis man forsøger at udskifte eller implementere for mange systemer på én gang, fortæller direktør i BASIT, Martin Profit.

Kontakt Bo Neville på bne@danskbyggeri.dk eller ring 72160123 for at høre nærmere.