Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Risikostyring

Risikostyring er den største udfordring for byggebranchen i de kommende år. Samtidig giver risikostyring mulighed for at forbedre indtjeningen og styrke konkurrenceevnen. På denne side kommer du hurtigt i gang.

KPMG International har udarbejdet en ny undersøgelse, der viser, at risikostyring er den største udfordring for byggebranchen i de kommende år, og andre undersøgelser - både danske og internationale - påviser samtidig værdien af god risikostyring. Faktisk kan der spares 5-10% af byggeriets omsætning, hvilket er i størrelsesordenen 10 mia. kr. om året.

Risikostyring betyder ikke, at samtlige risici undgås, men det giver en sikker viden om de risici, der er forbundet med f.eks. et projekt. Man opnår en klar mening om betydningen af risici, og hvordan de skal håndteres i virksomheden. Når både topledelse, projektledelse og den enkelte medarbejder har en risikomæssig forståelse, og når der etableres en god risikokommunikation både på tværs og på langs i virksomheden, er vejen til succes lagt.

Kom hurtigt i gang med risikostyring

For at du kan komme i gang med risikostyring i din virksomhed hurtigst muligt, har Dansk Byggeri udarbejdet vejledningen Risikostyring i bygge- og anlægssektoren. Denne vejledning beskriver kort risikostyringsprocessen og anviser, hvordan risikostyring kan foregå i praksis. Vejledningen tilbyder en enkel og praktisk anvendelig metode til risikostyring, og vejledningen kan bruges til at komme i gang med risikostyringsarbejdet på byggepladsen.

Læs vejledningen Risikostyring i bygge- og anlægssektoren
Bestil vejledningen og få den leveret her