Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Skal du holde oplæg for en skoleklasse?

Flere skoler inviterer mestre på klassebesøg for at få et unikt indblik i livet som selvstændig i bygge- og anlægsbranchen

 

Dansk Byggeri har lavet et oplæg, som du kan bruge, hvis du skal være gæsteunderviser i folkeskolens 6.-9.klasse. Oplægget er målrettet faget Uddannelse & Job, der handler om at forberede eleverne på at træffe beslutninger om deres uddannelsesvalg.

Hvis flere unge skal vælge en håndværksuddannelse, så handler det om at skabe positive oplevelser i mødet mellem skole og virksomhed, og om at fortælle ”den gode historie” om karrierevalg i bygge- og anlægsbranchen. Mødet med en dygtig og passioneret fagperson giver eleverne et særligt indblik i hvad det vil sige at være håndværker. Det er en værdifuld erfaring for eleverne at møde voksne mennesker, der brænder for deres fag, og som fortæller om deres vej gennem uddannelse og jobfunktioner.

Oplægget er udformet som en drejebog, hvor mesteren indleder med en præsentation af sig selv og sin virksomhed. Derefter skal eleverne på banen; hvad det vil sige at være selvstændig? Mesteroplægget indeholder også en opgave, som eleverne skal løse som en gruppeopgave.

Oplægget er udviklet til at imødekomme kompetence-, færdigheds- og vidensmål for faget Uddannelse og Job fra 6. til 9.klasse.

 

Download materialet Mesteroplæg med elevopgave her.