Kursus & Udvikling

AfdelingsnavnKursus & Udvikling
Afdelingstelefon72 16 00 00
Afdelingsfax72 16 00 25
AdresseNørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K. Agerbæksvej 17, 8240 Risskov


Funktion

Afdelingen leverer kurser og udviklingsaktiviteter til medlemmer af Dansk Byggeri og til branchens samarbejdspartnere. Afdelingen har til opgave til stadighed at stille et aktuelt og relevant udbud til rådighed for organisationens medlemmer.

Opgaver
Afdelingen løser kursus- og udviklingsopgaver inden for følgende hovedområder:

Jura, fx entrepriseret
Teknik, fx energiforhold eller bygningsreglement
Planlægning og logistik, fx Lean i byggeriet
Overenskomst og arbejdsmarked, fx overenskomstforhold
Arbejdsmiljø, fx den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Ledelse, fx Byggeriets Lederuddannelse
Forhandlingsteknik og kommunikation, fx lederen som coach
IT. fx word og excel

Der er følgende kursustyper:

Virksomhedsinterne aktiviteter. Kursus- og udviklingsforløb i enkeltvirksomheder. Forløbene rekvireres direkte af virksomheden, og planlægning og afvikling sker i tæt samarbejde med virksomheden, og kan omfatte både virksomhedens ledere, funktionærer eller timelønnede.

Åbne kurser. Disse kurser har længere varighed og afholdes typisk som internatkurser. Kurserne retter sig typisk mod ejeren eller ledende medarbejdere. Undtaget herfor er dog nogle af arbejdsmiljøkurserne, som også retter sig mod overenskomstansatte medarbejdere.

Lokale kurser. Kurser af fx ½ dags varighed. Kurserne afholdes på centrale steder over hele landet og er en del af organisationens løbende udbud. Kursernes indhold planlægges i samarbejde med Dansk Byggeris områder. Målgruppen er typisk ejeren eller ledende medarbejdere.

Sektionskurser. Kursus og udvikling understøtter og afvikler i samarbejde med Dansk Byggeris sektioner fagspecifikke kurser for sektionsmedlemmer. Kurserne udbydes af sektionerne.

Orientering om. Kortere orienterende aktiviteter, som stilles til rådighed for områder og lokalforeninger, og hvor Kursus og udvikling har ansvaret for koordinering og eventuelt den praktiske opgave omkring udbud. Målgruppen for orientering om er områdernes og lokalforeningernes medlemmer.

Netværk. Facilitering af netværk. Forretningsudvkling og temanetværk.