Bookmark and Share

Eksportsektionen

Eksportsektionen består af virksomheder i Dansk Byggeri, der beskæftiger sig med eksport af byggeri og anlæg samt byggekomponenter, materialer og udstyr

Eksportsektionen består af virksomheder i Dansk Byggeri, der beskæftiger sig med eksport af byggeri og anlæg samt byggekomponenter, materialer og udstyr.

Sektionen omfatter såvel udførende byggevirksomheder som virksomheder med håndværksmæssig eller industriel produktion samt andre med tilknytning til byggesektoren.

Formål

Det er Eksportsektionens mål, at Dansk Byggeri bliver den foretrukne arbejdsgiverorganisation og erhvervspolitisk talerør for bygge- og anlægssektorens eksportaktive virksomheder.

Eksportsektionen vil samle disse virksomheder og via en overordnet national og international indsats varetage Dansk Byggeris internationale interesser, herunder arbejde på at sikre virksomhederne fornuftige rammevilkår på eksportområdet.

Sektionen vil arbejde på:

  • at Eksportsektionens medlemsvirksomheder får løbende adgang til relevant og praktisk eksportservice og eksportinformationer,
  • at opbygge nationale og internationale netværk med eksportfremmende virkning,
  • at fremme det kollegiale sammenhold og erfaringsudvekslingen mellem virksomhederne og
  • at synliggøre Eksportsektionens medlemsvirksomheder.

Sektionskontingent
Kontingentet for sektionen er 8.000 kr. i 2009.

Formand

Ebbe M. Iversen, adm. dir.
Per Aarsleff A/S, Åbyhøj

Sektionskonsulent
Henriette Thuen
htu@danskbyggeri.dk